Dæ hær dikte e faktisk dedikert tell min kjære søster, Linn Iren Falch Hanssen, bære før at e fækk løst te å dediker ein skvætt.

Stundom susæ omkreng ei homlæ,
ho ha dætje travelt, dæffør ho somlæ.
Ho e no bra kul,
både svart å gul.
Sjå no bortpå blåmstern, kor ho fomlæ.

Homlæ e jo bra, homlæ e jo tåppen,
mæn ikke så bra om du får ho i kåppen.
Lætt homlo va,
så har ho dæ bra.
Håill kjæftn atte så dutje får ho i kråppen.

La homla suse, lætt no homlo bestå,
no e dæ vår, å då e homlo heilt rå.
Ikke va bedrøvæ,
homlo bære bestøvæ.
Ho samlæ pållen så homlongan ska få.